Den nye up! - se forskellene

Blogombiler.dk har lånt både en ældre up! og den helt nye model, og forklarer i billeder og tekst de vigtigste forskelle.

Til eksisterende lykkelige ejere af up! skal vi indledningsvis understrege Blogombiler.dk's konklusion: I kan trygt køre videre og fortsat være glade. Når det er sagt, er det svært at komme udenom de mange designmæssige og tekniske ændringer, der skal sikre at Danmarks mest populære microbil stadig er helt i front, når det gælder køreegenskaber, præstationer, komfort og kvalitet.

Især den stærke 90HK turbomotor fremhæves som en af de vigtigste nye muligheder, når du skal købe en Volkswagen up! Men der er også fokus på de forskellige designændringer både ind- og udvendigt, der ifølge anmelderen ophøjer den nye up! til en lille luksusbil.