4 år på toppen

For fjerde år i træk har Volkswagen Tønder placeret sig i toppen blandt alle landets Volkswagen forhandlere og servicepartnere, når det drejer sig om kundetilfredshed.

Hele holdet her os Volkswagen Tønder er naturligvis pave stolte over at ligge i top tre for fjerde år i træk, når Volkswagen Danmark gennemfører deres tilfredshedsmålinger ud fra en lang række forskellige parametre. De såkaldte CEM målinger, skal sikre at du som Volkswagen kunde oplever den bedste service, samtidig med at vi som forhandler og servicepartner bliver holdt til ilden for at sikre at det sker i den daglige kontakt med vores kunder.

Volkswagens service og forhandlerudviklingsched Martin Nørgaard Knudsen har netop udsendt en meddelelse til vores kolleger i hele landet, hvor han deler roser ud til os, og som vi - i al beskedenhed - vil dele med dig sammen med et interview med vores værkstedschef og medindehaver Brian Hansen.

"Først og fremmest er det ekstremt flot af Tønder, som konsekvent leverer en kundeoplevelse som berettiger dem til at ligge i toppen af CEM år efter år.

Det resultat kunne man sige rigtig meget positivt om, og vi har heldigvis fået Brian til at sætte nogle ord på det, så vi andre kan blive inspireret af Tønders måde at arbejde med CEM på. Samtidigt vil jeg også fremhæve en anden ting som vi alle kan drage nytte af, og det er hvor tydeligt Tønders daglige indsats for at skabe den rigtige kundeoplevelse kan ses på CEM resultaterne. Det er nemlig på præcis de punkter som Brian peger ud, at Tønder scorer højt i CEM."