ID. Buzz Cargo kåret til “International Van of the Year 2023”

  • Carsten Intra, CEO hos Volkswagen Commercial Vehicles, modtog prisen på den internationale transportmesse i Hannover
  • Mere end 13.700 ordrer på ID. Buzz, halvdelen af dem på Cargo-versionen
  • ID. Buzz Cargo introduceres i Danmark til januar med priser fra 329.995 kr. ekskl. moms.

ID Buzz Cargo er blevet tildelt den prestigefyldte branchepris "International Van Of The Year 2023" (IVOTY). Carsten Intra, administrerende direktør for Volkswagen Commercial Vehicles (VWCV), modtog prisen fra Jarlath Sweeney, formand for IVOTY, på den internationale transportmesse i Hannover (IAA).

ID Buzz Cargo er blevet tildelt denne eftertragtede internationale pris allerede før markedsintroduktionen, der først finder sted til januar i Danmark. Carsten Intra udtalte ved overrækkelsen af prisen: ”Vi er beærede og stolte over at modtage denne pris for ID. Buzz Cargo. En kæmpe tak til IVOTY-juryen og til alle hos Volkswagen Commercial Vehicles, der har bidraget til at gøre Buzz Cargo til den bedste varevogn i sin klasse."

IVOTY-formand Jarlath Sweeney overrakte prisen på vegne af de 34 internationale erhvervskøretøjsjournalister, der udgør IVOTY-juryen: "Det er ikke for ofte, at et helt nyt varebilskoncept dukker op og vækker så meget opmærksomhed på markedet. Tillykke til Volkswagen Commercial Vehicles udviklingsteam med at skabe dette unikke køretøj, der er perfekt til den miljøbevidste erhvervsdrivende i det urbane miljø."

Volkswagen Erhvervsbilers danske direktør, Ib Jakobsen, er naturligvis stolt på mærkets vegne:

”At ID. Buzz Cargo er kåret til ”International Van of the Year 2023” er prikket over i’et. Vi var så heldige, at København blev udvalgt til værtsby for den internationale præsentation af ID. Buzz og Buzz Cargo, og det har affødt en enorm opmærksomhed omkring modellen. Vi og vores forhandlere har aldrig oplevet en så intens interesse for en ny model, og dens appeal favner bredere, end nogen anden model i vores produktportefølje. Med sit karismatiske design, effektive elektriske drivlinje og 100 % digitale og opkoblet cockpit har vi en unik vare. Volkswagen Erhvervsbiler er med ID. Buzz Cargo for alvor stemplet ind i den elektriske omstilling af erhvervslivets flåder. Vi glæder os til at introducere den for danskerne til januar 2023.”

Kompakt udenpå – stor indeni

ID. Buzz Cargo er det fjerde medlem af Volkswagens elektriske ID.-familie, og det er den første model fra Volkswagen Erhvervsbiler, der fra bunden af er udviklet som elbil.

Den er bygget på Volkswagens elektriske MEB-platform, hvilket har gjort det muligt at skabe en varebil med meget korte karrosseriudhæng for og bag, fordi bilens elektriske drivlinje er integreret på en meget pladsbesparende måde. Den usædvanlig lange akselafstand på 2.988 mm er ca. det samme som for den aktuelle T6.1 Transporter, men ID. Buzz er med en længde på 4.712 mm hele 19 cm kortere end en T6.1 med samme akselafstand. Det nye elektriske rugbrød er til gengæld 5 cm lavere, men hele 81 mm bredere end en T6.1 Transporter, alligevel har den en usædvanlig lille vendediameter for en bil i denne klasse på kun 11,1 m, hvilket er det samme som for en Golf.

ID. Buzz Cargo er seks centimeter kortere end en Passat Variant, men den har alligevel et stort varerum på 3,9 m3, hvor der er plads til eksempelvis to europaller. Den tilladte totalvægt for ID. Buzz Cargo er 3.000 kg, og den maksimale nyttelast er 650 kg, og de må trække op til 1.000 kg. Adgangen til varerummet sker gennem en højtåbnende bagklap eller en skydedør i passagersiden, men den kan også bestilles med en ekstra skydedør i venstre side og dobbeltdøre i stedet for bagklap.

Elektrisk køreglæde – 204 hk på bagakslen

ID. Buzz Cargo introduceres i første omgang med et 77 kWh (brutto 82 kWh) højvolts-litium-ion-batteri, der leverer strøm til en 204 hk/310 Nm stærk elmotor, der er integreret i bagakslen og trækker på baghjulene. MEB-platformens konstruktion resulterer i et lavt tyngdepunkt og en god vægtfordeling, og sammen med den suveræne motorkraft gør det den nye ID. Buzz dynamisk og yderst adræt for en bil af denne type og størrelse.

ID. Buzz byder på en rækkevidde op til 415 km, og den kan ved en DC-lynoplader lade med op til 170 kW og lade fra 5 til 80 % strøm på kun 30 minutter under optimale betingelser. ID. Buzz vil være udstyret med den nyeste ID. Software, der blandt andet byder en ”Plug & Charge”-funktion. Når man lader ved en Plug & Charge-kompatible (DC)-lynoplader, vil laderen via ladestikket genkende din ID. Buzz, og på den måde udveksles alle de nødvendige oplysninger – en langt mere komfortabel løsning. Straks efter påbegyndes opladningen, og der skal ikke længere bruges et ladekort eller en ladechip. Faktureringen foregår via ”We Charge”-aftalen med Volkswagen.

Volkswagen åbner for bestiller af ID. Buzz Cargo i løbet af de kommende måned og introduceres hos de danske forhandlere til januar med priser fra 329.995 kr. ekskl. moms.

Du kan finde mere information om ID. Buzz Cargo her


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk